Dette er starten på et eventyr!
Mange tak fordi du vil besøge min lille butik og lære mig bedre at kende. Dette er begyndelsen for Design By Vejlø, og jeg vil derfor i dette post fortælle lidt mere om mig selv, og baggrunden for Design by Vejlø
Hvem er jeg?
Min navn er Melina, jeg er 26 år, og bor i Aarhus sammen med min kæreste Jonas, og vores lille hund Akia. I dagligdagen er jeg PhD-studerende på Aarhus Universitet, jeg har en baggrund i Kognitionsvidenskab og er meget nysgerrig på hjernen. I min fritid holder jeg af at være kreativ på flere forskellige måder. Jeg går til dans, strikker, tufter og støber interiør i jesmonite.
Jeg har i noget tid gået og nørklet med det derhjemme selv, og langsomt fået pyntet hele mit eget hjem med fine ting. Nogle begyndte at spørge til om det er noget jeg sælger ud af og det har givet mig blod på tanden til at prøve kræfter med det.
Jeg elsker at sidde og prøve nye teknikker og mønstre af, samt finde på nye designs og jeg er helt vild med at jeg endelig kan dele det med dig!
Design By Vejlø
Det vil være muligt at købe og bestille håndlavet interiør i Jesmonite, og håndtuftede tæpper i enten New Zealand Uld eller 100% akryl. De ting du ser på hjemmesiden kan du nemt ligge i kurven, købe og få sendt lige hjem til dig. Du kan ikke være sikker på at få præcis det der er på billederne, dette gælder specielt de værker med marble effekt. Alle værker er håndlavet og mønstret vil derfor se lidt forskelligt ud fra gang til gang. Det er én af de ting jeg elsker allermest ved Jesmonite. Alle værker er unikke, og der er ikke nogen der har to ens produkter.
Ud over de ting du ser på hjemmesiden, tager jeg også imod bestillinger og kan dermed lave lige præcis de designs du har i tankerne. Alt det kræver er at du sender mig en email med din forespørgsmål og så kan jeg sende et uforpligtende tilbud tilbage. Dette gælder både for tuftede tæpper og for interiør lavet i Jesmonite. Kig på siden Special Bestillinger i toppen af hjemmesiden.
Mange tak for at støtte mig og min lille virksomhed. Det betyder mere end du aner!